DRØMMENES HOTEL
  FODBOLDSKOLEN
  NU SKAL DU HØRE
  ON-LINE MED FORFÆDRENE
   
   
   
     
 
Fodboldskolen

Instruktion: Lars Gudmund Hansen
Manus: Gunvor Bjerre
Producer: Lisbeth Lyngse og Signe Byrge Sørensen
Produktion: Spor Media
Co-production: KRO, Holland

Genre: Kortfilm (drama-doc)
Varighed: 24.33 min
Version: Bosnisk dialog, Dansk voice over. /Bosnisk dialog u. dansk voice over Format: Beta SP / DVD

Undervisningsmateriale
Der er udarbejdet et større materiale om filmen og dens politiske, historiske og samfundsmæssige baggrund til undervisningsbrug. Find materialet her.
Undervisere kan købe filmen vi Dansk BiblioteksCenters netbutik. Se www.dbc.dk

Awards
                 

Festivaler
Japan Prize, International Educational Program Prize 2006-11-07 Barcelona International Television Festival, 2006-11-07

Synops
Da serbiske Dejana kommer til at skyde sin fodbold gennem en rude, er der lagt op til heftige etniske sammenstød i den lille bosniske by. For hendes bold havner i soveværelset hos Jasmin, hvis muslimske familie mistede bedstefaderen, da serberne brændte ham inde under borgerkrigen i 90’erne. Jasmin kender sådan set ikke nogen serbere, men hans fars had sidder dybt i drengen. Det samme gør sig gældende for Dejanas mor. Hendes søster blev dræbt af muslimerne, og hun forsøger at føre hadet videre til sine egne børn. Men nu skal der være en uges fodboldskole i byen og både Dejana og Jasmin er vilde med fodbold og vil gerne være med. Problemet er bare, at ”de andre”også skal være med. Skolen er for både muslimer, kroater og serbere – og hvad gør man, når man nu ikke vil – eller må - være sammen med andre end ens egne?

Premiere
Da filmen havde premiere i Nationalmuseets Biograf i November 2005 blev premieren overvåget af den danske kronprins Frederik og den norske kronprins Harald, der hver fik en kassette med filmen og en fodbold med hjem til deres små sønner.

Baggrund
Filmen er baseret på et dansk forsonings-projekt i Bosnien. Det hele startede med en dansker. Da Anders Levinsen arbejdede for Dansk flygtningehjælp under borgerkrigen i Bosnien i 1990’erne, så han, hvordan børnene videreførte forældrenes etniske had. Og da det er børnene, der er Bosniens fremtid, mente han, at det så sort ud for en fredelig samexistens. Han startede derfor et storstilet projekt efter dansk model: Fodboldskoler. En uge, hvor børn fra de forskellige etniske grupper mødes, leger og spiller sammen. Gennem legen og spillet får de ganske langsomt nedbrudt fordommene om hinanden...ligesom forældrene ofte bliver nødt til at revidere deres egne holdninger, når de oplever børnenes entusiasme. I dag har knap 30.000 serbiske, kroatiske og muslimske børn været på fodboldskole med hinanden. Anders Levinsens projekt : OPEN FUN FOOTBALL SCHOOLS danner baggrund for Lars Gudmund Hansens drama-dokumentariske kortfilm, om de to børn, der starter med at hade hinanden, men på fodboldskolen opdager, at ”de andre” måske ikke er så slemme, som forældrene har sagt.....ja, man kan måske ligefrem forelske sig lidt i én fra ”det andet hold”. Men devisen om at ”kendskab gir venskab” er med til at nedbryde disse fordomme – og hvor børnene på fodboldskolernes første dag skuler og buh’er ad hinanden, så udveksler de adresser og telefonnumre, knus og kram på afskedsdagen. Ikke de store omvæltende revolutioner, men spiren er lagt til et håb for fremtiden i det martrede land. For yderligere informationer om projektet: www.ccpa.dk

Facts
Filmen er optaget i den nordbosniske by, Jajce, der blev voldsomt hærget under krigen. Byen er i dag mest beboet af kroater. Omgivelserne bærer tydelige spor af de kraftige bombardementer og beskydninger her mere end ti år efter krigens afslutning. Store områder er stadig spækket med landminer. De ydre påmindelser om krigen kombineret med forældrenes stadige beretninger om ”de andres” grusomme hærgen er medvirkende til, at børnene ikke blander sig med hinanden i deres leg, at de går i adskilte skoler og stort set aldrig kommer i nærkontakt med nogen af ”de andre”.

Solgt til
Filmen er solgt til TV-visning på: TV2 Danmark, SVT Sverige, NRK Norge, Bosnisk, Kroatisk,Syrisk og Albansk TV.

Credits