SIDSTE KAPITEL

- om aldringens vilkår

Instruktion: Gunvor Bjerre, 2008
29 minutter

Egentlig ville Tage Voss have været udstoppet, når han døde. Han havde aftalt det med en konservator – men konservatoren døde før ham. Faktisk falder den ene efter den anden af omgangskredsen bort og han føler sig som Lonely George, kæmpeskildpadden på Galapagosøerne, som er den sidste overlevende af sin art. I stedet for udstopningen er han nu igang med at konstruere en båd, som han vil begraves i, bl.a. fordi han synes, det er uanstændigt af bedemændene at forlange så meget for en hvidlakeret fyrretræskiste.

Forfatteren, lægen og samfundsdebattøren, Tage Voss, er trods sine 90 år, stadig knivskarp i hovedet – og i pennen. Han sidder ved sit gamle hakkebrædt af en skrivemaskine fra 1926 og er ved at skrive en bog – ”AT VISNE” – om aldringens vilkår. Det er hans bog nr. 43.

Med morbid humor og usentimental realisme – men også med vemod – fortæller han til instruktøren Gunvor Bjerre og sit barnebarn Susanne, der skriver hans manuskripter rent på computer – om hvordan kroppens hylster forfalder, om sanserne, der kun er et fjernt minde, om hvordan hjemmets forfald langsomt sniger sig ind på ham, ikke mindst musene, der kommer ind allevegne i hans lille hus på Falster.

Han gør status over, hvilke spor, han har sat sig – eller ikke har – om sit åndelige slægtskab med Holberg, hvis bøger heller ikke blev læst, fordi borgerskabet hellere ville have letkøbt underholdning. Som læge kan han iagttage sit forfald med professionel distance – og samtidig er han med sin egen krop et fysisk exempel på det, han fortæller om.

PRODUCER: Helle Toft Jensen
KAMERA: Henrik Rohde Kloch
IDE: Susanne Koch Andersen
KLIP: Yrsa Wedel
MUSIK: Anders Eriksen, Gunni Torp
PRODUKTION: SPOR Media med støtte fra VELUX FONDEN

Køb DVD med ekstra klip fra optagelserne.
Pris (private): kr. 148, – inklusiv forsendelse.

Hvem er Tage Voss?

Tage Voss blev født og voksede op i Matthæusgade på Vesterbro i København. Hans far havde et kunstgalleri i Gothersgade, men det gik konkurs engang i 30’erne, hvorefter faderen blev chokolade-sælger og cyklede rundt til kunderne. Hans mor var klaverlærerinde, og underviste i deres hjem. Forældrene ønskede, at sønnen skulle være læge, men han ville helst selv være journalist. Han blev begge dele. Han mødte sin kone som 18-årig. Mens hun var ung pige i huset i Amsterdam, gik han hele vejen derned for at besøge hende. Han læste til læge, og hun til sygeplejerske i slutningen af 1930erne. De blev gift.

Han hjalp med at få jøder til Sverige under krigen. På et tidspunkt blev det for farligt for dem i København, og de måtte forsvinde til Sønderjylland, hvor de fik arbejde på Aabenraa Sygehus. Efter krigen flyttede de til Christiansø, hvor de levede et dejligt familieliv med deres 3 børn. De fik båd og sejlede meget i Sverige. I Danmark var Tage Voss den sidste læge, som arbejdede som farmaceut og selv ”rullede” medicinen. Efter 20 år på Christiansø flyttede familien, og parret blev skilt. I tiden der fulgte, arbejdede han som skolelæge, sexolog og fængselslæge. Han arbejdede også med narkomaner. For 12 år siden flyttede han som 78-årig til Falster, og blev kæreste med Gunilla , der er litteraturanmelder og bor i Helsingborg. Det var den private Tage Voss. En farverig person.

Offentligheden kender ham som forfatter, samfundsdebattør og læge. Han har skrevet 40 bøger, omkring tusind kronikker og debatartikler, været i TV og radio som kommentator i hundredvis af gange. Veltalende og velformuleret på skrift. En mand, der aldrig mangler ord.

Han er ”politisk” ukorrekt og elsker at provokere: ryger konstant, tager sig en lille én, spiser, hvad der passer ham, og gider frem for alt ikke motionere! Dette er nogle af hans kæpheste. Andre er det socialt skævvredne Danmark, sundhedspolitik, socialpolitik og ældrepolitik. Tage Voss er et engageret menneske og rationalist. Om det sidste siger han selv: Rationalister betragter menneskene i sammenhæng og verden som et forløb. Derfor er den ikke som den er, men som menneskene laver den. Det betyder medansvar, kamp for at styre udviklingen, behov for at forstå omverdenen og solidaritet.
Dette lever han i høj grad selv op til.

– Gunvor Bjerre

“Mange lever kun, fordi de er bange for at dø”. Læs Tage Voss’ kronik i Politiken den 9. januar 2011.

MOTIVATION

- for at lave ”SIDSTE KAPITEL – om aldringens vilkår ”

Udover at formidle til andre, at det, at blive gammel er et vilkår for os alle og noget, som vi bliver nødt til at forholde os til, hvad enten vi vil eller ej, så er min egen personlige motivation til at lave denne film dobbelt og udspringer af min nuværende livssituation: – Jeg har en gammel mor på snart 90, der stadig er nogenlunde rask og rørig, men forfaldet gnaver sig kraftigt ind på hende. Vi danser lidt på æggeskaller omkring snak om hendes snart forestående død – og vi deltager begge i dansen. – Selv har jeg det ligesom Tage Voss, når jeg kigger mig i spejlet. Jeg spørger: Hvem er den gamle kvinde med rynkerne og med det grå hår, som for længe siden opgav at holde sig henna-rødt? Som har ondt i ryggen, som må bruge irriterende læsebriller, som prøver at holde den ene skavank efter den anden stangen ved at overbevise sig selv om, at de ikke er kroniske osv. Det kan da ikke være mig?? Indvendig bobler jeg af energi, livslyst og en nysgerrighed efter at stikke næsen ned i alle mulige områder af livet. Når jeg engang dør, vil jeg gerne kunne sige: intet har været uprøvet. Ej heller at lave en film, hvor jeg prøver at få afdækket de modstridende følelser, jeg har omkring det at blive gammel.

– Gunvor Bjerre

CV: Gunvor Bjerre

Instruktør, f. 1942

Gunvor Bjerre ville oprindelig gerne være journalist, men hendes mor syntes, det var bedre, at blive bibliotekar – så det blev hun. Men næppe var hun færdig med uddannelsen – før hun i 1966 begyndte at arbejde journalistisk i Danmarks Radios nu hedengangne B&U afdeling.

Og siden har hun beskæftiget sig bredt med journalistik, både som tilrettelægger af programmer som Ungdomsredaktionen, Mellem Himmel og jord, P4, Børneradio, som radio- og TV-vært, som indtaler af utallige film for børn og voksne (bl.a. Pippi Langstrømpe), som sangskriver (Kaj og Andrea-sange), som indkøber af film til B&U etc.

Udover børn og unge har et af de gennemgående engagementer i hendes liv været 3. verden-stof, hvilket en bunke pas med stempler fra hele verden vidner om. I 2002 forlod hun Danmarks Radio og siden har ordrebogen været fyldt med produktion af bl.a. kort- og dokumentarfilm for børn og voksne, børnebøger, børnesange, undervisning på Filmskolen, fagligt arbejde etc.