EN ANSTÆNDIG VIRKSOMHED
- dokumentarfilm om arbejdsforhold hos Nokias underleverandører.
Instruktør: Thomas Balmès, 2004
Varighed: 1t 19min

Thomas Balmès følger verdens største producent af mobiltelefoner, Nokias forsøg på at forstå udfordringerne med at være “en bæredygtig virksomhed”. Nokia opererer i lande, hvor børnearbejde, krænkelse af menneskerettigheder og korruption er dagligdag, og der stilles derfor i stigende grad kritiske spørgsmål til virksomhedens etiske og sociale ansvar.
Filmen følger Hanna Kaskinen, Nokias etiske konsulent, på hendes rejse til Kina for at se nærmere på Nokias underleverandører i det perspektiv. Tilsyneladende er social ansvarlighed stadig et ukendt fænomen for de britiske og kinesiske ledere. Dag ud og dag ind arbejder unge piger på samlebånd for mindre end mindstelønnen, og de betaler for fabrikkens elendige mad og for at sove på ottemandsværelser.
I usminket direct cinema-stil registreres forholdene, og sammenstødet mellem kulturer og mellem etik og profit bliver indlysende.
Fotograf: Thomas Balmès
-
Instruktør: Thomas Balmès
-
Klipper: Catherine Gouze
-
Manuskriptforfatter: Thomas Balmès
-
Produktion: Margot Films, Making Movies, Artline Films med støtte fra AVEK,
-
Centre National de la Cinematographie (CNC), MEDIA Programmet (EU)
-
i samarbejde med YLE TV2 Documentaries, France 2, BBC Storyville,
-
Humanistische Omroep, TV 2/DANMARK (Kbh), Sveriges Television,
-
Lichtpunt, SBS-TV Australia
-
Producer: Kaarle Aho, Thomas Balmès, Olivier Mille
Filmen kan ses med UNI-C login.
Filmen kan købes på DVD hos SPOR.

