AFRIKANSK MIGRATION
Temapakken Afrikansk migration beskæftiger sig med de samfundsmæssige kræfter, som sender migranterne afsted og med konsekvenserne af migrationen – i Europa og i Afrika.
Materialet fokuserer primært på den vestafrikanske migration til Europa. I detaljer beskrives de forskellige trin af rejsen til Europa, hvorledes landene i Europa har tacklet immigrationen, og hvordan EU har forsøgt at indføre en fælles europæisk immigrationspolitik. Endelig beskrives den danske politik på området.
‘Push and Pull’
‘Push and Pull’ faktorerne handler om de tendenser, der henholdsvis får mennesker til at rejse fra deres hjemlande samt om de muligheder for et bedre liv, der trækker mennesker til Europa. ‘Push’-faktorer kan også være påvirket af forhold i Europa. For eksempel er EU’s fiskeriaftaler med til at ødelægge levegrundlaget for mennesker i Vestafrika.
Migrationens konsekvenser
Migrationen har konsekvenser i hjemlandene, der må sige farvel til uddannet arbejskraft men som får gavn af de penge, migranterne sender hjem. Også i modtagerlandene diskuterer man betydningen af de mange nye borgere, og mange steder opleves fremmedfjendlighed som et problem.
Vestafrikansk migration
Der er forskel på migrationen fra de forskellige lande i Vestafrika. Forskelle der hænger sammen med kolonihistorie og økonomisk udvikling.
Den største migration foregår landene imellem, og mange søger eksempelvis til Nigeria for at arbejde. I materialet kan man finde information om Ghana, Burkina Faso, Mali og Senegal.
Rejsen til Europa
Arbejdsløshed, manglende fremtidsmuligheder og drømmen om paradis i de rige lande motiverer årligt tusindvis af afrikanere til at begive sig ud på livsfarlige rejser gennem ørkenen og over havet for at nå Europa. Mange af dem må betale med livet undervejs, og de, der klarer rejsen, risikerer at blive sendt hjem igen eller ende i dårlige jobs, hvor deres status som illegale og/eller papirløse gør dem til lette ofre for udnyttelse.
EU og migranterne
Gennem de sidste tyve år har kampen mod illegal migration fået højere og højere prioritet i EU. Det har ført til en styrkelse af grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser, fælles stramme visumregler og tilbagesendelsesprocedurer samt fælles systemer til registrering af migranter.
