STEPS for the FUTURE



Drømmen om det gode liv

Filmen og dens baggrund

I en have i Sydafrika mødes fem unge kvinder. De taler om deres livs drømme, de drømme de har haft og de drømme de har nu. Kvinderne har det til fælles, at de alle er hiv-positive. Diagnosen har ændret deres syn på fremtiden, på mænd, børn og karriere. Men de kan stadig le og græde og trøste og lytte.

"Drømmen om det gode liv" rammer et af de allerstørste problemer for hiv-positive i det sydlige Afrika, udstødelsen. I Afrika syd for Sahara, hvor langt størstedelen af verdens hiv- og aids-ramte lever, er sygdommen stadig spundet ind i et net af overtro og fordømmelse. Mange tør ikke lade sig teste og titusinder af mennesker holder deres hiv-status hemmelig af frygt for at blive beskyldt for utroskab, liderlighed, dårlig moral eller manglende religiøsitet. Visse steder er det en udbredt opfattelse, at hiv- og aidsramte er ofre for hekseri og derfor giver uheld. Resultatet er et utal af menneskelige tragedier, hiv-positive eller aids-syge mennesker bliver smidt ud af deres ægtefælle, vist bort fra deres familie eller mister deres arbejde. I det sydlige Afrika er det stadig kun Sydafrika, der har en lovgivning som forbyder fyring af folk på grund af hiv/aids.

"Drømmen om det gode liv" er et stærkt og gribende forsvar for hiv-positives menneskelighed og deres rettigheder. En dokumentation af, at livet skal leves, også selvom diagnosen er positiv.

Filmens undertekster
Danske undertekster

Engelske undertekster

Filmens synops
Dansk synops

Engelsk synops

Filmens temaer

Aids, hiv, sygdom, kærlighed, kvinder, tolerance.

Hvem henvender filmen sig til?

"Drømmen om det gode liv" henvender sig til alle, der interesserer sig for og/eller arbejder professionelt med aids og andre alvorlige sygdomme, fordi filmen giver et vigtigt indblik i, hvordan det er at leve med en livstruende diagnose.

I forbindelse med et videre arbejde med emnet kan "Drømmen om det gode liv" med stort udbytte ses sammen med de andre STEPS-film, der også handler om temaet accept og udstødelse, "Sjæl og legeme" og "Himlen i hendes øjne". Filmen, "Historien om en forudsigelig katastrofe" er en grundig gennemgang af aids historie og omverdenens syn på sygdommen, mens filmene "Det er mit liv" og "Simon og jeg" begge har kampen for hiv-positives rettigheder som centrale temaer.

Dansksprogede links

www.sexlinien.dk

Foreningen Sex & Samfunds brevkasse for unge, hvor man bl.a. kan få svar på spørgsmål om prævention, aids og andre kønssygdomme.

www.aids-info.dk

Stor dansk website med information og oplysning om hiv / aids bl.a. om religion og aids, smitteveje og problemer forbundet med sygdommen.

www.hiv-danmark.dk

Hiv-danmark er en patientforening for hiv-smittede danskere. Hiv-danmark har en rådgivning for hiv-positive og deres pårørende.

www.hivinfo.dk

Hjemmeside der drives af en række forskellige danske foreninger, der beskæftiger sig med hiv og aids. På hivinfo finder man spørgsmål og svar, information, nyheder mv. om hiv og aids.

www.indsam.dk

Indsam er en paraplyorganisation for indvandrer- og flygtningeforeninger i Danmark. Under Indsam er der blandt andet grupper, der arbejder med aids-oplysning og rådgivning for flygtninge og indvandrere.

www.sundhedsinformation.dk

Sundhedsportal med bl.a. oversigt over aids-kampagner, artikler, baggrundsinformationer, links til andre websites mv.

www.msf.dk

Website for organisationen Læger uden Grænser. Organisationen er i forreste linie i kampen mod aids og for medicinsk behandling af hiv-positive. Dens website indeholder artikler og synspunkter vedr. behandling og om aids-bekæmpelse generelt.

www.u-land.dk

De danske u-landsorganisationers fælles webportal.

Her findes temasider om aids til hhv. 7-10 kl. og ungdomsuddannelserne.

www.sydafrikakontakt.dk

På Sydafrika Kontakts hjemmeside kan du finde artikler om aids-medicinsagen mod bl.a. det danske firma Lundbeck, og om sociale og politiske forhold i det sydlige Afrika.

www.ibis.dk

På U-landsorganisationen Ibis' side kan du bl.a. finde artikler om organisationens engagement i kampen mod aids i Nambia.

www.redcross.dk

Dansk Røde kors har i samarbejde med bl.a. JyllandsPosten produceret en hjemmeside med artikler, fotos, opgaver etc. om livet med hiv og aids i det sydlige Afrika.

www.folkekirkensnoedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp er også aktive i kampen mod aids. Du kan læse mere om organisationenes aktiviteter på deres hjemmeside.

Engelsksprogede links

Læs mere om STEPS FOR THE FUTURE på projektets sydafrikanske hjemmeside.

www.steps.co.za

www.unaids.org

FNs aidsorganisation, UNAIDS, website præsenterer aids-tal, myter om aids og informationer om sygdommen og kampen mod den fra hele verden.

www.aegis.com

Verdens største website om hiv og aids. Sitet indeholder informationer, artikler og links til alle sider af hiv / aids problematikken fra religion og aids til fattigdom, myter, undervisning, kondomer og forældreløse børn.

www.tac.org

Den sydafrikanske Treatment Action Campaigns (TAC) website. TAC er ledende i kampen for hiv-positives ret til medicinsk behandling og på dens website findes informationer om organisationens retssager mod såvel den internationale medicinalindustri som mod den sydafrikanske regering.

Skriftlige materialer

Handlingsplan for Danmarks internationale indsats mod hiv/aids, udgivet af Udenrigsministeriet, Danida, maj 2001,

Hæftet fås hos Bech distribution, tlf 46 55 01 55 eller email: bdm@bech-distribution.dk

Udvikling, tema: Aids, nr. 2., juni 2000, udgivet af Udenrigsministeriet.

Bladet indeholder bl.a. artikler om de førende internationale aktører i kampen mod hiv og aids, forebyggelsesarbejde i Uganda, Danidas strategi på aids-området og spillet om aids-medicinen.

Bladet fås hos Bech distribution, tlf 46 55 01 55 eller email: bdm@bech-distribution.dk,

Aids i det sydlige Afrika, Temaindstik i ZigZag, nr. 74, november 1999,U-landsorganisationen Ibis

Hæftet indeholder bl.a. artikler om voldtægter og HIV-smitte, om AIDS medicin og om lærernes rolle i aids-epidemien. Hæftet fås ved henvendelse til U-landsorganisationen Ibis, tlf. 35.35.87.88 eller ibis@ibis.dk, www.ibis.dk

ZigZag nr. 91,maj 2002, U-landsorganisationen Ibis

Hæftet indeholder bl.a. en fotojournalistisk reportage af Jacob Holdt, der har besøgt en slumbebyggelse i det nordøstlige hjørne af Namibia for at undersøge omfanget af AIDS i Namibia.

Desuden er der artikler om holdningen til aids blandt regeringerne i det sydlige Afrika og om Ibis' arbejde i kampen mod aids.

Hæftet fås ved henvendelse til U-landsorganisationen Ibis, tlf. 35.35.87.88 eller ibis@ibis.dk, www.ibis.dk

MS Revy, Aids - en stille død, , nr. 2 , april 2001, udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke.

Hæftet indeholder bl.a. artikler om den sociale udstødelse som mange mennesker i det sydlige Afrika udsættes for på grund af aids og om Mellemfolkeligt Samvirkes forsøg på styrke sin indsats i kampen mod aids.

Hæftet fås ved henvendelse til Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 77 31 00 00, email: ms-revy@ms.dan.dk, www.ms.dk

AIDS - en sygdom med mange ansigter, Dansk Ungdoms Fællesråd, 2001.

Hæftet giver et overblik over epidemiens konsekvenser på globalt plan og de udfordringer den stiller unge rejsende overfor. Det sker både gennem personlige beretninger af unge om erfaringer med sex og hiv, og gennem fakta og statistik.

Hæftet er gratis. Det kan fås ved henvendelse til DUF på tlf. 39 29 88 88 eller www.duf.dk

Hul på HIV tabuet - Djembe, nr. 35, jan-mar 2001, udgivet af Djembe, tlf. 33. 91 80 09, www.djembe.dk

 

Bolden
Øjeblikket
Himlen i hendes øjne
Drømmen om det gode liv
Ung fremtid
Det er mit liv
En minearbejders fortælling
Fra mor til barn
Simon og jeg
Sjæl og legeme
Historien om en forudsigelig katastrofe