Hvorfor skal I tage på Global Stay Tour?
I en tid med virus-nedlukninger og øget klimabevidsthed kan det være svært at fastholde lang-distance rejser. Med en Global Stay Tour kan I blive hjemme og samtidig få en bid af den store verden.
På en Global Stay Tour vil I få styrket jeres interkulturelle kompetencer på tre niveauer:
- I vil få øget viden. Det kan f.eks. være om levevilkårene for nogle af verdens fattigste eller om konsekvenser af klima- og miljøforandringer. I vil dermed få en forståelse for globale problematikker, og hvordan vores handlinger kan påvirke mennesker i andre dele af verden.
- I vil møde jævnaldrende unge. Et personligt møde, som kan være med til at rykke på jeres følelser og holdninger og give en nuanceret opfattelse af, hvordan unge i Kenya eller Bolivia oplever hverdagen. Mødet kan desuden afsløre, hvor meget man kan have til fælles på tværs af verdensdele.
- I vil blive involveret i handlinger, der har til formål at oplyse jeres lokalsamfund og andre aktører om globale problemer og FN’s Verdensmål set fra det globale Syd.
Vores erfaring med kulturmøder:
Spor Media har siden 2004 samarbejdet med kulturorganisationer i lande i Latinamerika, Afrika og Asien.
Med projekt Global Kids har vi hvert år inviteret unge artister fra et eller flere lande på turné i Danmark, hvor de har undervist danske børn og unge i akrobatik, dans og musik og vist forestillinger relateret til FNs Verdensmål – men set fra deres egen virkelighed.
Global Stay Tours bygger på vores erfaringer og kontakter fra Global Kids og giver de unge i partnerorganisationerne mulighed for at fortsætte deres vigtige arbejde og styrke deres interkulturelle kompetencer.
Vil I afsted på Global Stay Tour?
Ønsker I at høre mere om mulighederne for at komme på en Global Stay Tour? Så send os en mail på spor@spormedia.dk
Spor Media // Elmegade 5, 1. th, 2200, København N, tlf.: +45 3536 0940, spor(at)spormedia.dk
© 2018 Spor Media