De unge fra //Ana-Jeh i Tsumkve havde i 2025 besøg af CISU’s tidligere sekretariatsleder Jeef Bech. Foto: Privat
Namibia: Unge oprindelige folk får mere indflydelse
Spor Media samarbejder med en lokal ungdomsorganisation for unge san i det østlige Namibia. Et tre-årigt projekt vil styrke de unges mulighed for indflydelse.
Nogle af verdens ældste kulturfolk bor i det sydlige Afrika. De kaldes ’san’, der er en fælles betegnelse for flere mindre befolkningsgrupper, der taler ’khoisan’-sprog – alle med klik-lyde. I Namibia er der mellem 30.000 og 40.000 san – under to procent af befolkningen, og de betegnes som de mest marginaliserede og socialt ekskluderede grupper i landet.
Spor Media har gennem en årrække samarbejdet med en namibisk NGO ’Positive Vibes’ om at styrke unges position i forskellige lokalsamfund og har i den forbindelse mødt ungdomsorganisationen //Ana-Djeh San Trust (//AST) i Tsumkwe, hvor en stor del af landets san lever.
Med en ny 3-årig bevilling fra CISU på 2,2 millioner kroner kan Spor Media og Positive Vibes fortsætte og udvide støtten til //Ana-Djeh San Trust.
Projektet ‘Empowering San Youth Leadership in Tsumkwe: Building Bridges for Inclusion, Safety and Self-Determination’ har til formål at styrke marginaliserede unges position i lokalsamfundet. Aktiviteterne bygger videre på erfaringerne fra det tidligere projekt, men nu med flere aktiviteter og flere mennesker involveret.
Det handler om lokalt lederskab og fortalervirksomhed inden for områder, som de unge selv har identificeret som mest presserende såsom
- organisatorisk bæredygtighed med ressourcer til at ansætte en koordinator i //AST
- flere ungdomsledere. Over tre år vil der blive afholdt 40 workshops, som involverer over 2.000 unge, der får træning i lederskab og med mental støtte får øget selvsikkerhed og tro på egne muligheder for at forbedre deres levevilkår
- fortalervirksomhed med fokus på:
- undervisning (fastholde eleverne i skolen, forbedre deres adgang til kostskoler og håndtere diskrimination i klasseværelset)
- sundhed (bekæmpe diskrimination på sundhedsklinikker og hospitaler og anerkende mental sundhed som et indsatsområde)
- politiarbejde og sikkerhed for borgerne (imødegå chikane og samarbejde med det lokalt politi om for eksempel fælles patruljering)
Inden for alle tre områder har det vist sig muligt at samarbejde med lokale myndigheder, og de unge i //AST vil med projektet sætte ind, hvor problemerne er størst.
De har specielt fokus på unge san-kvinder, der oplever diskrimination og undertrykkelse baseret på både køn, race/etnicitet, klasse, alder og geografisk tilhørssted, og som er dårligere stillet end unge kvinder i andre etniske grupper i Namibia. Men også unge udsatte mænd med kort skolegang bliver inkluderet.
Med hjælp fra Positive Vibes vil //AST dele erfaringerne fra det lokale arbejde for san-folkets rettigheder i Tsumkwe med nationale civilsamfundsorganisationer, politikere og medier.
Se ungdomsaktivist Terdu Fernandu fra Tsumkwe fortæller om nogle af de problemer, unge oplever. Interviewet er bragt i namibisk TV (NBC) i 2024 og varer 2:34 minutter.
https://www.youtube.com/watch?v=B9quQrGWAOs
De unge fra //Ana-Jeh i Tsumkve havde i 2025 besøg af CISU’s tidligere sekretariatsleder Jeef Bech. Foto: Privat
Namibia: Unge oprindelige folk får mere indflydelse
Spor Media samarbejder med en lokal ungdomsorganisation for unge san i det østlige Namibia. Et tre-årigt projekt vil styrke de unges mulighed for indflydelse.
Nogle af verdens ældste kulturfolk bor i det sydlige Afrika. De kaldes ’san’, der er en fælles betegnelse for flere mindre befolkningsgrupper, der taler ’khoisan’-sprog – alle med klik-lyde. I Namibia er der mellem 30.000 og 40.000 san – under to procent af befolkningen, og de betegnes som de mest marginaliserede og socialt ekskluderede grupper i landet.
Spor Media har gennem en årrække samarbejdet med en namibisk NGO ’Positive Vibes’ om at styrke unges position i forskellige lokalsamfund og har i den forbindelse mødt ungdomsorganisationen //Ana-Djeh San Trust (//AST) i Tsumkwe, hvor en stor del af landets san lever.
Med en ny 3-årig bevilling fra CISU på 2,2 millioner kroner kan Spor Media og Positive Vibes fortsætte og udvide støtten til //Ana-Djeh San Trust.
Projektet ‘Empowering San Youth Leadership in Tsumkwe: Building Bridges for Inclusion, Safety and Self-Determination’ har til formål at styrke marginaliserede unges position i de lokalsamfundet. Aktiviteterne bygger videre på erfaringerne fra det tidligere projekt, men nu med flere aktiviteter og flere mennesker involveret.