TEATRO TRONO I BOLIVIA
“Fremtiden begynder i dag” har været Teatro Tronos motto siden begyndelsen i 1989. Er man ung i Bolivias marginaliserede områder, er der ikke mange døre, der er åbne. Men i stedet for at vente på ændringer, der måske kommer, tager de unge i Teatro Trono selv ansvar for fremtiden.
Læs mere om Teatro Trono – og læs om de aktiviteter, Teatro Trono laver i samarbejde med Spor Media:
OPLEV VORES PROJEKTER
OPLEV VORES PROJEKTER
I 2026 blev det til forrygende fire uger, der bragte tre af Teatro Tronos unge grænere rundt til højskoler og gymnasier i Jylland og på Fyn og Sjælland.
De organiserede drama- og danseworkshops med danske elever og viste forestillingen Algorithm. Se mere om turné 2026.
Siden er det blevet til mange flere turnéer med drama og teater som kunstnerisk formidling af svære verdensmål. De unge skuespillere i Teatro Trono er fantastiske til at mime og i det hele taget kommunikere uden det talte sprog, og der opstår hurtigt venskaber på tværs af kulturer og grænser.
Se videoen ”Vi bryder grænser ned” fra et tidligere besøg. Filmen er optaget af to unge filmfolk fra Teatro Trono og er oversat til syv sprog ifm. et EU-finansieret samarbejde.
Kultur-guiderne tager imod de danske elever, der har spansk på A-niveau i gymnasiet.
Læs mere om Global Stay Tours og mød et par af kultur-guiderne her på sitet.
Men hvad nu, hvis man lærer nye generationer, at vold ikke er en løsning, og at der i samfundet eksisterer strukturelle forhold, der fastholder machismoen og opfattelsen af, at kvinder er mindre værd end mænd.
Med teatret opnår Teatro Trono nye erkendelser – både for de mange unge i
organisationen og for alle dem, der ser deres forestillinger.
I projekt Et liv uden vold (Una vida sin violencia) brugte Teatro Trono sine kreative og interaktive metoder til først at gøre deltagerne opmærksomme på kønsrelateret vold i deres eget liv.
Dernæst skabte deltagerne selv en stærk teaterforestilling om vold i familien, og sidst viste de forestillingen på mange skoler og organiserede debatter med publikum i El Alto.
Projektet modtog støtte fra CISU. Se også en video om projektet “Una vida sin violencia”
PÆDAGOGIK
En gruppe unge blev trænet i selv at bruge filmmediet og i at undervise andre. De tog ud på skoler i El Alto, hvor filmmediet ikke tidligere har været brugt i undervisningen, og de blev inviteret ind på lærerseminarierne, hvor de studerende begejstret tog imod de ’nye medier’.
I den sidste fase af projektet fik filmpædagogerne til opgave at undervise lektorer på lærerseminarier rundt om i landet i at bruge filmmediet til gavn for kommende generationer af lærere.
Projekterne var i tråd med Bolivias undervisningsreformer, der begyndte med regeringsskiftet i 2006, da
En undervisningsreform (Lov No. 070 fra 2010) skulle revolutionere undervisningen ved at udvikle en pædagogik med respekt for oprindelige befolkningsgruppers kulturer og sprog og virke frigørende og demokratiserende for samfund og borgere.
Men at gennemføre en radikal ændring af et lands undervisningssystem er lige så svært som at vende en supertanker, og de fleste lærere mangler pædagogiske værktøjer for at kunne leve op til reformen
Se projekterne:
Miradas Juveniles modtog støtte fra CISU i Danmark og gav lærerne helt nye værktøjer i undervisningen.
Teatro Tronos fremtid begyndte i 1989, da sociolog Ivan Nogales støttede en håndfuld gadebørn i at finde et alternativ til deres liv på gaden. Den dag tog de hul på fremtiden.
Teatro Tronos fremtid begyndte i 1989, da sociolog Ivan Nogales støttede en håndfuld gadebørn i at finde et alternativ til deres liv på gaden. Den dag tog de hul på fremtiden.
Børnene var tilknyttet et børnehjem, men deres situation syntes umulig: Ingen vil vide af dem, de måtte tigge og stjæle for at overleve, og selv på børnehjemmet kunne de ikke føle sig trygge.
Ved juletid tog Ivan en beslutning, der skulle få store konsekvenser for ham selv og for hundredvis af børn i El Alto. Han inviterede nogle af drengene med hjem i sin mors lille toværelses-hus: I fremtiden ville de leve af at spille teater – og fremtiden begynder i dag.
Tidligt i 1991 – under et møde i Teatro Trono – taler gadebørnene om at skabe et nyt projekt:
“Altså, vi har brug for et hus til otte personer hvor hele gruppen kan bo, og vi skal også have noget at spise!”
“Vi kunne stjæle!” siger Ch’ila, en lille Aymara-dreng, han er 13 år og ligner en på 10, “og så sætter vi pengene i banken!”
Hans øjne skinner mens hans hænder i detaljer beskriver et usandsynligt røveri et eller andet sted i La Paz.
En lang liste af andre skøre og kreative ideer følger, og bliver efterhånden til det, der senere blev til – Fællesskabet af kunstproducenter, lavet af gadebørn og unge, der havde fundet sammen i Teatro Trono.
(Uddrag fra bogen “El Mañana es hoy”)
De mange græsrodsorganisationer fra hele kontinentet arbejder for, at folkelig kultur skal anerkendes ved at få en lille del af hvert enkelt lands budget. Teatro Trono var primus motor i netværkets første kongres, der blev afholdt i El Alto/La Paz.
Siden har der været kongres hvert andet år.
Ivan Nogales nåede inden sin pludselige død i 2019 at skrive to bøger om betydningen af Teatro Tronos teaterpædagogik. Med udtryksfuldt kropssprog skaber de unge skuespillere billeder på scenen og er i stand til at formidle budskaber uden brug af det talte sprog.
Selvom Ivan Nogales døde alt for tidlige, nåede han at sætte flere spor end de fleste, og han lærte sine omgivelser, at kun fantasien sætter grænser.
Teatro Trono blev i 2018 anerkendt som national teateruddannelse, og de voksne skuespillere i Teatro Trono har i dag et statsanerkendt diplom på deres færdigheder.
