NAFSI AFRICA I KENYA

Hundredvis af børn og unge fra Nairobis slumområder engagerer sig i Nafsis kultur- og medieaktiviteter. Det giver dem indhold i hverdagen, selvtillid og nye muligheder.

NAFSI AFRICA (PAMOJA)

I KENYA

Hundredvis af børn og unge fra Nairobis slumområder engagerer sig i Nafsis kultur- og medieaktiviteter. Det giver dem indhold i hverdagen, selvtillid og nye muligheder i livet.

Nafsis trænere er undervisere og rollemodeller for de mange børn og unge, der hver uge samles til træning på byggetomter og i skolegårde i fem af Nairobis udstrakte slumkvarterer.

Trænerne har selv i deres opvækst oplevet, hvordan akrobatik, musik og dans har bragt dem videre i livet, og de ved, at kulturaktiviteterne giver håb om en anden fremtid.Se video om Nafsi Africa i Kenya.

 

Spor Media har samarbejdet med Nafsi siden 2014, hvor vi for første gang havde en gruppe unge kenyanske artister på turné i Danmark. 

Siden er det blevet til flere besøg og et tæt samarbejde om projekter i både Danmark og i Kenya.

Her på siden kan du se og læse om Nafsis turneer i Danmark, om virtuelle studierejser til Nafsi i Kenya og om et projekt, der giver unge kenyanere redskaber, så de kan formidle deres virkelighed til andre.

 

OPLEV VORES PROJEKTER

Slide
PlayPlay
TANGAZA
Slide
PlayPlay
TANGAZA

Tangaza er swahili for at ’offentliggøre’. Med Tangaza lærer unge kenyanere at bruge deres smartphones til at optage og redigere videoer og podcasts om væsentlige problemer i deres virkelighed i slummen. De fleste deltagere i kurserne er kvinder.

Nairobis slum er en barsk virkelighed – specielt for unge. Undersøgelser peger på, at næste to tredjedele af alle unge er arbejdsløse og fattige med mange sociale udfordringer.

Som Nafsis projektansvarlige siger, ’er det ekstremt farligt at være ung i slummen’. Unge mænd risikerer at blive ofre for enten bande- eller politivold, og fattigdom og mangel på muligheder gør, at unge kvinder er udsat for udnyttelse og vold. Mange af dem kommer fra misbrugsfamilier og risikerer selv at fortsætte den onde spiral.

Derfor handler det om at skabe tilbud, der kan give de unge livsfærdigheder og handlekompetencer.

Tangaza on smartphone er blevet et meget attraktivt træningstilbud for unge i slummen. Faktisk er søgningen på de halvårlige kurser ti gange større end optaget.

 Med kurserne lærer de unge at bruge deres smartphones til at lave podcasts og YouTube videoer, og indholdet handler om deres egen virkelighed med diskrimination, dårlige sanitære forhold, ringe infrastruktur mm.

Når de efter et halvt år er færdige med kurset, bruger de deres digitale færdigheder til at lave egne produktioner eller de går sammen om at lave noget større. Enkelte af dem har fået ansættelse i lokale organisationer eller i private virksomheder. Se eksempler på produktioner her.

Tangaza modtager støtte fra Civilsamfundspunlje (CISU)

Nai Wave
Som led i projektet har Nafsi indrettet et træningsstudio Nai Wave, som de unge bruger til deres produktioner, og som, når det er ledigt, lejes ud til andre. Se de spændende interviews og debatter.

Se video om Tangaza.

Slide
PlayPlay
WILD WALLS
Slide
PlayPlay
WILD WALLS

Hvordan lærer vi om vores truede biodiversitet – og om dyr og planter andre steder i verden? Projekt Vilde Vægge – Wild Walls giver et bud.

Hvordan lærer vi om vores truede biodiversitet – og om dyr og planter andre steder i verden? Projekt Vilde Vægge – Wild Walls giver et bud.

Hvad sker der, når børn på tværs af kontinenter arbejder sammen om væsentlige emner?

Og kan man gøre det on-line?

I projekt Vilde vægge arbejdede 6. klasserne på Jyderup Skole sammen med børn og unge fra kunstorganisationen Art360 Kibera om at skildre den truede biodiversitet i både Danmark og i Kenya.

De undersøgte deres egen natur og med hjælp fra Nafsi Africa og Spor Media udvekslede de fotos og skitser og mødtes on-line.

I Danmark var voksne kunstnere fra ‘Børn maler stort’ ansvarlige for den kunstneriske udførsel, og de synlige resultater er to kæmpemæssige murmalerier i hhv. Kibera og i Jyderup.

Læs mere på Global Kids’ hjemmeside.

 

Slide
PlayPlay
MANZI RADA
Slide
PlayPlay
MANZI RADA

Akrobatik appellerer mindre til piger og kvinder, og for at få en mere lige kønsfordeling åbnede Nafsi en lille musikskole primært for piger. Og så skete der noget.

Akrobatik appellerer mindre til piger og kvinder, og for at få en mere lige kønsfordeling åbnede Nafsi en lille musikskole primært for piger. Og så skete der noget.

Projekt Manzi Rada (’Girls be ready’) blev støttet af CISU og betød, at mange flere piger og kvinder blev aktive i Nafsi på forskellige niveauer – både som deltagere, trænere og bestyrelsesmedlemmer.

Med workshops og konkrete initiativer vist projektet nye veje for, hvordan Nafsi kan bruge scenekunst til at adressere væsentlige udfordringer i samfundet.

Det har betydet meget for både deltagere og trænere, der er blevet inspireret til at lave flere forestillinger med indhold.

Med projektet er antallet af unge deltagere i Nafsis træning i slummen steget med 50%, og de fleste af de nye er piger eller unge kvinder.

Nogle af musikeleverne har lavet kvindebandet Pepea Afrik (‘Flyv Afrika).

De unge kvinder komponerer og skriver selv deres melodier og tekster, og de er blevet rollemodeller for andre piger i slummen.

Som en del af Nafsis ’outreach-program’ underviser musikerne nu yngre børn i slummen

Se dokumentar om Manzi Rada.

Læs og se mere om projektet her.

Slide
NAFSI SKOLEFOND
NAFSI SKOLEFOND

Børn, der træner med Nafsi, skal passe deres skole, men ikke alle børn har forældre, der kan købe skoleuniform og betale lærerne for lektiehjælp.

Børn, der træner med Nafsi, skal passe deres skole, men ikke alle børn har forældre, der kan købe skoleuniform og betale lærerne for lektiehjælp.

Nafsis Skole- og Uddannelsesfond giver nogle af Nafsi’s mest socialt udsatte børn og unge bedre mulighed for at gå i skole. 

Fonden administreres af Spor Media i samarbejde med Nafsi og får støtte af tidligere værtsfamilier og andre af Nafsis venner.

I Kenya er det gratis at gå i grundskole, men skolerne kræver alligevel penge til bøger, mad m.m. 

Når børnene skal i secondary school, bliver det dyrere – specielt hvis barnet skal på kostskole, hvad der for mange i Kenya er både naturligt og attraktivt.

Mange af de unge i Nafsi kommer fra familier, der ikke kan betale, og Spor Media indsamler midler til børn og unges skolegang.

I Nairobi står Nafsi for den direkte kontakt og betaling til hver enkelt skole.

Der er stor forskel på hvor meget, de enkelte skoler kræver for skolegang, bøger og bespisning, men for de fleste koster et år i primary (grundskole) 300-500 kr, mens et år i secondary koster fra 1.500 til 3.000 kr. Fonden betaler et mindre beløb til Nafsis administration af programmet (10%). Spor Media får ingen penge.

Kontakt Spor Media, hvis du vil vide mere (spor@spormedia.dk).


Se rapport for 2024 (PDF)

 

Slide
PlayPlay
NAFSI PÅ TURNÉ
Slide
PlayPlay
NAFSI PÅ TURNÉ

Nafsi Africa sender gerne artister på internationale turnéer, og Spor Medias Global Kids-projekt har fire gange organiseret besøg til danske skoler og kulturinstitutioner.

Nafsi Africa sender gerne artister på internationale turnéer, og Spor Medias Global Kids-projekt har fire gange organiseret besøg til danske skoler og kulturinstitutioner.

Besøg af børne- og ungdomskulturgrupper giver danske børn og unge en oplevelse af fællesskab med jævnaldrende i andre dele af verden.

De ser, at de kenyanske artister på trods af vanskelige levevilkår har en masse at dele ud af – både professionelt og personligt.

De forestillinger, grupperne kommer til Danmark med, er relateret til FNs Verdensmål, og de understreger det fælles ansvar for klodens fremtid.

Vi planlægger ny turne i 2025. Følg med på www.globalkids.dk 

Se videoen ‘Are you ready’ fra Nafsis turné i 2019.

Se video ”My Planet” fra Nafsi Africas turné i Danmark 2022.

 

 

Slide
GLOBAL STAY TOURS
GLOBAL STAY TOURS

Da den globale corona-pandemi satte en stopper for alle fysiske rejser blev Nafsi en vigtig partner i Spor Medias virtuelle studierejser Global Stay Tours.

 

Da den globale corona-pandemi satte en stopper for alle fysiske rejser blev Nafsi en vigtig partner i Spor Medias virtuelle studierejser Global Stay Tours.

Global Stay Tours er digitale studierejser fra klasseværelset med fokus på dialog, personligt engagement, fællesskab og bæredygtig udvikling. 

Rejserne retter sig primært mod gymnasieniveau, hvor eleverne har gode sproglige forudsætninger.

De virtuelle rejser er et reelt og bæredygtigt alternativ eller supplement til traditionelle studie-rejser, og kultur-guiderne fra Nafsi og Spor Medias partnerorganisation i Bolivia er eminente til at vise danske elever rundt i deres virkelighed.

Se mere på projektets hjemmeside.

 

 

Global Stay Tours er digitale studierejser fra klasseværelset med fokus på dialog, personligt engagement, fællesskab og bæredygtig udvikling. 

Rejserne retter sig primært mod gymnasieniveau, hvor eleverne har gode sproglige forudsætninger.

De virtuelle rejser er et reelt og bæredygtigt alternativ eller supplement til traditionelle studie-rejser, og kultur-guiderne fra Nafsi og Spor Medias partnerorganisation i Bolivia er eminente til at vise danske elever rundt i deres virkelighed.

Se mere på projektets hjemmeside.

 

 

SPOR MEDIA

Elmegade 5, 1. th, 2200 København N,

E-mail: spor@spormedia.dk

© 2025 Spor Media

×