TEATRO TRONO I BOLIVIA
TEATRO TRONO I BOLIVIA
Teater og drama giver bedre livsmuligheder for børn og unge i El Alto, og Teatro Tronos farverige kulturhus er en verden fyldt med fantasi, omsorg og muligheder.
Teatro Trono og Spor Medias fælles historie rækker tilbage til 2003, da en repræsentant fra Spor Media for første gang besøgte Teatro Tronos farverige kulturhus i El Alto og mødte kulturforeningens grundlægger, Ivan Nogales.
Vores to foreninger var blevet bragt sammen af en fælles bekendt: Kinderkulturkarawane i Tyskland. Allerede samme år kom Ivan på besøg i Danmark, og året efter organiserede vi den første turné for en gruppe unge artister fra Teatro Trono. Det blev starten på Spor Medias Global Kids projekt.
I de efterfølgende år blev det til flere besøg, og turneen i 2026 var den 7. i Danmark med unge fra Teatro Trono.
GLOBAL STAY TOURS
Teatro Trono har trænet en håndfuld kultur-guider, der tager imod danske klasser på virtuelle studieture i Bolivia.
Se www.globalstaytours.dk
PROJEKTER I BOLIVIA
Også i Bolivia har Spor Media og Teatro Trono samarbejdet om kultur- og medieprojekter for unge.
For eksempel med en lille filmskole, der gjorde unge i stand til at bruge film og videoer i undervisningen på landets lærerseminarier.
Se roadtrip fra Bolivia med Teatro Tronos unge filmfolk på rejse i både høj- og lavland:
Una vida sin violencia’ (Et liv uden vold): Som mange andre latinamerikanske lande har Bolivia et voldsomt problem med vold i familien – til dels drevet af alkoholmisbrug og som regel med kvinder og børn som ofre.
Der har været mange internationalt støttede kampagner for at få kvinderne til at søge hjælp.
Teatro Trono ønskede at inddrage børn og unge, som er dem, der kan skabe et fremtidigt samfund med mindre vold og diskrimination. Det blev til projekt ’Una vida sin violencia’ (Et liv uden vold), der både afdækkede vold og undertrykkelse i deltagernes egne liv og endte ud i en forestilling, der blev vist på skoler i La Paz og i El Alto.
Teatro Tronos fremtid begyndte i 1989, da sociolog Ivan Nogales støttede en håndfuld gadebørn med at finde et alternativ til deres liv på gaden eller på et børnehjem, der mest mindede dem om et fængsel.
Ivan Nogales inviterede drengene med hjem i sin mors lille toværelses-hus, og de besluttede, at de ville leve af gadeteater.
Den dag tog de hul på fremtiden.
Efter nogle vanskelige år blev Teatro Trono inviteret på sin første internationale turné, og de penge, de tjente, brugte de på at skaffe genbrugsmaterialer til at bygge videre på Ivans mors hus, inddrage baggården og bygge i vejret – højere og højere, til det nåede syv etager.
Huset blev fyldt med liv og aktiviteter. Hundredvis af kvarterets børn og unge har modtaget kulturundervisning, og har sammen med deres forældre været til alle mulige aktiviteter og forestillinger, og gaden udenfor er blevet omdannet til El Altos første kultur- og gågade.
De unge lærer at udtrykke sig, de får selvtillid og en følelse af kulturelt tilhørsforhold i et land, der stadig er præget af voldsom racisme og ringeagt for landets oprindelige folk.
Siden 2013 har Teatro Trono været med i det latinamerikanske netværk “Cultura Viva Comunitaria”. De mange græsrodsorganisationer i netværket arbejder for, at folkelig kultur skal anerkendes ved at få en lille del af hvert enkelt lands budget. Teatro Trono var primus motor i netværkets første
