The consequential climate activist
(2022, 10:40 minutter)
I Kitui i Kenya bliver det på grund af klimaforandringer stadigt vanskeligere at være landmand.
En lokal bonde og klimaaktivist Kisilu Musuya har besluttet sig for at blive og kæmpe for at overbevise andre landmænd om nødvendigheden af at finde veje til at modstå konsekvenserne af klimaforandringerne. Mange vælger at følge ham.
Nafsi Africas* projekt Tangaza – swahili for ’råb op’ – træner unge fra slummen i Nairobi i at lave medieproduktioner ved hjælp af smartphones. En gruppe valgte at lave et portræt af Kisilu Musya, der også er hovedperson i den internationale dokumentarfilm ’Thank you for the rain’.
Projektet har modtaget støtte fra CISU (2022-23)
*Nafsi Africa er en græsrodsorganisation i Nairobi, Kenya. Flere gange om ugen træner frivillige over 300 børn og unge i Nairobis slumområder. De lærer akrobatik, dans og musik, får færdigheder og selvtillid og kommer væk fra gadens farer.
Siden 2014 har Spor Media og Nafsi Africa samarbejdet om flere projekter: Global Kids, Manzi Rada, Global Stay Tours og Tangaza.