Vi bryder grænser ned
(2013, 29:21 minutter)
“Vi bryder grænser ned” er en film om kulturmøder, kommunikation og kampen om naturressourcer. Den beskriver en rejse til Danmark i 2013 af en gruppe unge artister fra Teatro Trono*.
Gruppen er inviteret af Spor Medias projekt Global Kids, og den skildrer mødet mellem bolivianske og danske børn og unge i skoleworkshops, i fritiden og hjemme hos en værtsfamilie. Desuden giver filmen et indblik i Teatro Tronos forestilling ”Hasta la ultima gota” (Til den sidste dråbe) om kampen mod privatisering af vandressourcer i Bolivia. Forestillingen skaber debat med danske elever om vores forhold til ressourcer.
Filmen blev lavet af to unge filmfolk, Shezenia Hannover og Anahi Machicado, der var filmpædagoger i projekt Miradas Juveniles. De fulgte gruppen før, under og efter turneen og filmede skoleworkshops, i fritiden og hjemme hos en værtsfamilie. De filmede Teatro Tronos forestilling ”Hasta la ultima gota” – ”Til den sidste dråbe” om kampen mod privatisering af vandressourcer i Bolivia.
For Shezenia og Anahí var filmoptagelserne i Bolivia og Danmark samt den efterfølgende klipning i Bolivia en del af deres træning i Miradas Juveniles projektet. Undervejs fik de hjælp af den dansk-chilenske instruktør Estephan Wagner og Spor Medias medarbejder og filmklipper Oskar Fanta.
Materialer til spanskundervisning (gratis):
Lærervejledning ( Find mere info her)
Arbejdsmateriale
Filmen er produceret med støtte fra EU og CISU.
*Teatro Trono er et kulturprojekt for børn og unge i Bolivias næststørste by El Alto i højlandet nær regeringsbyen La Paz. El Alto er hovedsageligt beboet af Bolivias oprindelige befolkning, som er flyttet hertil fra landområder og tidligere minebyer. Spor Media og Teatro Trono har samarbejdet siden 2004 om flere aktiviteter herunder Global Kids-besøg, Miradas Juveniles, Una vida sin violencia og Global Stay Tours.