NAFSI AFRICA

 

 

Nafsi Africa er en kulturorganisation, der med kunst og akrobatik giver børn og unge i Nairobis slumområder selvtillid, viden og færdigheder.  Nafsi blev i sin tid startet af en gruppe voksne akrobater, der selv havde oplevet, at akrobatik gav indhold i hverdagen og mulighed for en fremtid. De ønskede at videregive deres erfaringer til nye generationer.

I dag består Nafsi af en gruppe artister, der både underviser børn og unge i Nairobis slumområder, og som selv optræder – ofte på turneer i andre lande. Nafsi består også af en hel masse børn og unge og deres forældre fra flere af Nairobis slumområder. De ser Nafsi som en mulighed for at undgå slummens mange faldgruber og fastholde børnenes skolegang og troen på en fremtid. I 2014, 2016 og 2019 sendte Nafsi ungdomsgrupper til Danmark, hvor de turnerede med Spor Medias projekt Global Kids.

Nafsi Africa og Spor Media samarbejder desuden  om aktiviteter, der giver de unge deltagere viden og handlemuligheder (siden 2016 med støtte fra CISU).

Se Nafsis hjemmeside.

 

Læs mere om Spor Media-Nafsi Africa projekter i Kenya nedenfor.

Tangaza

Unge lærer at bruge deres smartphones og kameraer til at blande sig i den offentlige debat og kommunikere med unge i andre lande.

Girls be ready 

Piger i Nairobis slum lærer at spille musik, og alle de unge i Nafsi Africa bliver kogere på verden ved at kominere kultur og verdensmål. 

Børn i skole

Med Nafsis Skolefond kan flere børn gøre deres skole færdig og måske få en uddannelse. Fonden arbejder med private midler fra Danmark. 

SPOR MEDIA

Elmegade 5, 1. th, 2200 København N,

E-mail: spor@spormedia.dk

© 2024 Spor Media

×